Kompetent myndighed
Federal Aviation Administration (FAA), styrelse under transportministeriet, er den eneste myndighed for luftfartøjer uden besætning om bord i USA. Det føderale går forud: hverken en delstat, et county eller en kommune må regulere selve luftrummet. Til gengæld beholder de lokale myndigheder magten over start og landing på deres grund, og mange bypark eller strande bruger den til at forbyde brug fra deres jord.
⚠️ Ingen ækvivalens med Europa. Et europæisk A1/A3-, A2- eller CATS-bevis har ingen værdi her, og det omvendte gælder også. De to systemer anerkender ikke hinanden: at komme og flyve med sit eget udstyr forudsætter, at man går den amerikanske vej igen.
Registrering
Registreringen sker på portalen FAA DroneZone, koster 5 dollar og gælder tre år.
⚠️ Grænsen afhænger af brugen, ikke kun af massen, og det er den hyppigste fælde:
- Ved fritidsbrug starter registreringen ved 250 g (0,55 lb), som i Europa. Derunder intet.
- Under Part 107, altså ved al erhvervsmæssig brug, registreres hvert luftfartøj uanset masse. Et apparat på 249 g, fritaget om søndagen, skal være registreret om mandagen, hvis det flyver for en kunde.
Fritidsregistreringen hænger på personen og dækker alle dennes apparater; Part 107-registreringen hænger på hvert luftfartøj. Nummeret skal sættes læsbart udvendigt.
Fjernidentifikation (Remote ID)
Ethvert registreringspligtigt luftfartøj skal udsende sin fjernidentifikation. Kravet er fuldt håndhævet siden den 16. marts 2024, med bebudede bøder fra 1.100 dollar pr. forsømmelse.
Tre veje til overholdelse: et luftfartøj med indbygget Remote ID, et sendemodul tilføjet et apparat uden, eller udelukkende flyvning i en FRIA (anerkendt identifikationszone, typisk en anmeldt modelflyveplads).
Fjernpilotens kompetencer
Fritidsbrug: prøven TRUST (The Recreational UAS Safety Test) er obligatorisk før enhver flyvning udendørs. Den er gratis, online, varer en halv times tid, kan i streng forstand ikke bestås ikke, og beviset skal kunne fremvises.
Erhvervsmæssig brug: Remote Pilot Certificate efter Part 107 opnås ved en teoretisk prøve taget i et godkendt center, fra 16 år. Det vedligeholdes med en gratis online opfriskning hver 24. måned.
⚠️ Ordningen følger flyvningen, ikke piloten. En indehaver af Part 107, der flyver for fornøjelsens skyld, falder tilbage under fritidsreglerne, TRUST inklusive. Det er ikke en administrativ finesse: de to ordninger tillader ikke de samme operationer.
Operationskategorier
Der findes hverken Open, Specific eller Certified: den amerikanske opbygning er ikke den europæiske forordning (EU) 2019/947's, og ræsonnementerne lader sig ikke overføre.
- Part 107: den almindelige erhvervsramme. Loft 400 fod over jorden (cirka 122 m), direkte syn, ét luftfartøj pr. fjernpilot.
- Undtagelser (waivers): hvad Part 107 forbyder, kan tillades fra sag til sag, efter ansøgning.
- Flyvning over personer: fire kategorier, knyttet til apparatets masse og risikoen for skade, med hver sine konstruktionskrav.
- Uden for synsvidde (BVLOS): i dag én undtagelse pr. operation. Part 108, som skal åbne flyvning uden for synsvidde uden individuel undtagelse, blev foreslået i 2025; den var ikke trådt i kraft på datoen for kontrollen af dette faktablad.
Zoner og officielle kilder
At flyve i kontrolleret luftrum kræver en tilladelse, opnået på få sekunder via LAANC (Low Altitude Authorization and Notification Capability) gennem en godkendt app, eller efter ansøgning hos FAA, når zonen ikke er dækket.
Appen B4UFLY giver en zones tilstand før start. Dertil kommer permanente begrænsninger omkring følsomme steder og TFR (Temporary Flight Restrictions), hyppige og undertiden indført med meget kort varsel: præsidentens rejse, stort sportsarrangement, skovbrand.
Nationale særtræk
Det lokale kludetæppe er reelt. Det føderale holder luftrummet, men adgangen til jorden afgøres lokalt. En nationalpark forbyder simpelthen start og landing på sit område, og det forbud kan ikke læses på noget luftfartskort.
Den udenlandske pilot er ikke udelukket. En ikke-bosiddende kan tage Part 107 og flyve, men registreringen af et luftfartøj tilhørende en udlænding går gennem en særskilt erklæring. Skal forberedes før afrejse, ikke ved ankomsten.